Børn - Kunst og Kreativitet


Som Roser i Vinden

Hjem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Pædagogikken i GKKs børnehaver, specialbørnehaver, børnebiblioteker og kunstværksteder er baseret på en helhedsholdning (holistisk udgangspunkt) til børns udvikling. Vi betragter barnet som et individ og en uadskillelig del af de omgivelser, som hun/han lever og virker i. Alle aktiviteter understøtter en helhedsholdning gennem en integrationsproces, og vi understreger betydningen af det kreative og kunstneriske i den pædagogiske proces. Vi har i årenes løb udviklet et visuelt pædagogisk program, som giver børnene mulighed for kreativ selvudfoldelse på en positiv og konstruktiv måde i en efterkrigstids destruktive omgivelser.  

Projektet Børn - Kunst og Kreativitet startede i 1995 med fire måneders intensive træningskurser (220 timer) og uddannelse af tolv pædagoger blandt det faste personale i GKKs seks børnehaver og to specialbørnehaver for udviklingshæmmede børn. Siden da er kunst og kreativitet blevet en meget vigtig del af det daglige arbejde med børnene. En spændende udvikling har været integrationen af blinde og udviklingshæmmede børn i kunstaktiviteterne. De uddannede pædagoger har været ansvarlige for at etablere små eller større atelierer, afhængigt af pladsen i børnehaverne.

Hvert år organiserer kunstpædagogerne i slutningen af skoleåret udstillinger af børnenes kunstværker i vore børnehaver og biblioteker, med deltagelse af forældre og andre familie- medlemmer samt børn og kollegaer fra skoler og andre organisationer i lejrene.

I de sidste to år har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med EU støttet vort projekt Børn - Kunst og Kreativitet. De har sponsoreret den dansk/palæstinensiske kunstpædagog, som leder projektet, samt dækket lønninger til de ti pædagoger, der er ansvarlige for kunstaktiviteterne i GKKs børne- haver og biblioteker. De deltog i flere workshops og arbejdede på længere projekter med børnene, hvilket gav dem mulighed for at gå i dybden både kunstnerisk og pædagogisk.      Til top

Som Roser i Vinden

I løbet af sommeren 2000 besluttede vi i GKK at arbejde på et selvportræt-projekt med de 5-6-årige børn samt en lille gruppe ældre, udviklingshæmmede børn. Dette emne har erfaringsmæssigt stor visuel, psykologisk og følelsesmæssig betydning, fordi det omhandler identitet. Formålet med projektet var at lade børnene udtrykke deres selverkendelse, visuelt og verbalt, og deres erkendelse af og identificering med den verden de lever i. Alle deltagerne i dette projekt går i Ghassan Kanafani Kulturfonds børnehaver i seks forskellige palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. 

Selvportræt-projektet strakte sig over en periode på fem måneder og involverede visuel næring til børnene gennem observation, spejle, kunstværker, drama, mime og skitsetegning. I løbet af projektperioden blev der lavet kollektive og individuelle interviews med børnene om deres liv, drømme, frygt, kærlighed, had, håb, sorg og lykke. Derefter skabte børnene deres endelige visuelle udtryk ved brug af forskellige materialer og teknikker, og de opnåede vidunderlige og spændende resultater. 

Bogens titel er en lignelse som stammer fra et af børnene, Alaa Al-Assaad, som udtrykker en følelse af ekstrem iver og lyksalighed. Igennem hele projektet har børnenes iver for at observere, eksperimentere og udtrykke sig selv været inspirerende. Titlen på bogen måtte derfor være, som disse vidunderlige børn er, Like Roses in the Wind, som roser i vinden. Klik her for at få et ekstrakt fra bogen.

Introduktionen af bogen Like Roses in the Wind -Self Portraits & Thoughts fandt sted den 31. Januar 2003 i Beirut, hvor børnenes selvportrætter med interviews var udstillede. Femten af de unge kunstnere var til stede og signerede de bøger, som de mange gæster købte. Det blev en meget vellykket aften med over 200 gæster. Indtægten fra salget af bogen vil støtte GKK' s projekter og aktiviteter.

Til top


 
GKK / GKCF
18-01-2004
postmaster@kanafani.dk